USA og CANADA  16. august - 9. september 2023

Nord-vestlige USA og British Columbia op til Alaska

        230904 kort2.docx  

Strars and Stribes

STARS AND STRIBES

   
 

 Maple Leaf Flag 1

MAPLE LEAF FLAG

De præcise rejsemål kan ses i REJSEDOKUMENTATION.

 Direkte til San Fransisco med SAS i en A330 - "kun" 11 timer, ikke så galt. Men der skulle gå præcist 24 timer, fra hovedet lettede fra puden til det igen landede på en pude. Stort set ingen søvn undervejs - har svært ved at sove i et fly, selv om det var på SAS-Plus klasse. Med til historien hører, at Avis var flere timer om at udlevere den rigtige lejebil, og at vi for vild down town SFO på vejen til hotellet.

 

  IMG 0003   IMG 0983   IMG 0996
 

En GMC Terrain endte det med -

en rigtig amerikaner

  Tørt - tørt - tørt overalt    ... og tilsyneladende yderst brandfarligt

 

Med solidt jetlag i knoglerne startedes dagen efter ud med et ret hårdt, nordgående program. Albert Hammond synger i sin berømte sang "It never rains in Southern California", og jeg har da heller ikke oplevet regn i Californien, heller ikke i den nordlige del. Og det var da også knastørt med gult, vissent græs over alt.

IMG 0974   IMG 0977   IMG 0979
Ægte Eggs Benedict til morgenmad i Weed   Oregon er indtaget   Røgdis fra brande i Northern Territory, Canada

  

Næste overnatning var i en lille flække, Weed beliggende ved Interstate 5 - vores rute op til Seatlle. Her er alt helt anderledes end i de store byer med en intim gensidighed, og hvor alle tilsyneladende kender alle. Den tredje nat blev i Salem i Oregon, en efter danske forhold ganske stor by. Hotellet tog sig næste morgen af uklare årsager den frihed at lukke for såvel lobby som elevatorer. Uden spidskompetenser i trapper blev det noget af en udfordring at komme ned og ud derfra. Det var blevet lørdag den 19. august. 

IMG 0008   IMG 0009   IMG 1002
SILVER FALLS - her et af dem. Som det ses, er området dannet af 3 tykke lag lava. Som det anes på det lille foto, er der gangsti inde under vandfaldet.  

En massiv cedertræsbænk omgivet af "små"

cedertræer

 

En mindre tur mod øst, hvor vi besøgte og beså Silver Falls. Derfra bød turen på små landeveje, som gav et rigtig godt indtryk af landets landbrug, skovdrift, bær- og vinavl mv. Op gennem Washington til Seatle. Der oplevede vi stedets meget imponerende flymuseum med historiske og berømte fly.

IMG 0987 2  

WESTERN RED CEDAR

dvs. cedertræ eller ceder er en meget stor vare i Oregon. Det meste ceder brugt i hele verden kommer herfra. Det er kendetegnet ved at være yderst vejrbestandigt.

Men også "Oregon Pine" er staten meget kent for.

TV er et læs kævler på vej til savværket, som der er mange af. Når der er læsset af, trækkes bageste buggy op på forvognen, og turen går tilbage til skoven for et nyt læs.

  IMG 0007 2
         
INDTRYK FRA FLYMUSEET I SEATLLE
IMG 1032   IMG 1035   IMG 1038   IMG 1040 2
Kopi af Mars-roveren   Det imponerende B29 SUPERFORTRESS, der bl.a. smed de 2 a-bomber over Japan   En Dreamliner-motor og Kitty

 

Søndag gik turen via Tacoma til Port Angeles og 1½ times færgetur til Victoria, der er Vancouver Islands største by. Rialto Hotel havde et excellent køkken, der severede den bedste skaldyrsret nogensinde indtaget. Lovede tjeneren - til megen moro, at præstationen ville blive nævnt i mine memoirer! Det være hermed gjort. 

Canada var nået. Et land på 10 mio. km2 eller 225 gange Danmark. Jordens næststørste land kun overgået af Rusland med godt 17 mio. km2. Nr. tre og fire er USA og Kina.

Mandag gik med at gøre turen på 500 km ad overraskende gode veje op til spidsen af Vancouver Island - et sted der hedder Port Hardy. Øen er 32.000 km2 stor eller 3/4  af Danmarks størrelse.

IMG 1057 3   IMG1064   IMG 1060
 PORT HARDYs vartegn    3 gange sås pukkelhvaler springe    Turens solnedgang

 

Tirsdag var det ud af fjerene kl. 05,45 og til færgen, som i løbet af 17 timer sejlede indenskærs til Prince Rupert ikke så langt fra Alaska - i luftlinje, men langt i bil. Det var en sjælden rolig søtur med skovklædte bjergøer på begge sider. De førstre timer var domineret af tåge og dis, men så kom det gode vejr. Og der var bonuspoint undervejs. Hele tre gange oplevede vi, at pukkelhvaler sprang op af vandet, den ene gang meget tæt på. Og legende sæler tæt på var også på palletten. Til køjs kl. 01,30 - en ganske lang dag for de gamle, som dog mildnedes af en nap i flystolene af og til. Highlander Hotel gav husly både natten til onsdag og natten til torsdag - der var behov for en stille slapperdag.

En enorm bue ind gennem Rocky Mountains og op til Stewart tæt ved grænsen til Alaska var opgaven torsdag den 24. august. Det var med godt vejr, yderst ringe trafik ad gode landevje, der tillod en god marchhastighed. Og imponerende scenerier med enorme bjerge med sne på toppen, vandfald og gletchere. Det hele garneret med sol og flot vejr. 

IMG 1068 2   IMG 0024   IMG 0029
Indtryk fra turen

 

Tog en tur ind i Alaska helt uden grænsekontrol, hvilket der dog var tilbage til Canada - heldigvis i en ret let udgave. På køreturen fik vi den rørende oplevelse at se en rigtig levende sortbjørnunge. Hastigheden var 20 km i timen, og pludselig gik ungen i vejsiden. Da afstanden kom ned på 5 - 7 m, forsvandt den ind i budskaset. 

VELKOMMEN TIL ALASKA og til Hyder        
IMG 0031   IMG 0035   IMG 0036
         
 IMG1062.jpeg    IMG 0037    IMG 0039 2
 Den lille, søde bjørneunge    Indtryk af forfaldet i Hyder  

 

Igen fantastiske og overvældende landskaber. Grænsen ligger ved en lille flække, Hyder, hvor alt er i større eller mindre forfald, der minder om de forladte småbyer langs legendariske Route 66. Stewart bød på et lille lækkert værelse ud af i alt 8 i et nybygget gæstehus, hvor man dog delte badeværelse med naboen.

Dagen efter var det østover ind gennem Rocky Mountains til Smithers beliggende i Bulkley Vally nær mange smukke naturoplevelser. Byen er stærkt præget af hoteller og spisesteder. Det blev til middag udendørs i 26 grader og stille, behageligt klima. Stedet ligger på højde med Aarhus. 

  IMG 0066

 

IMG 1085 1   IMG 1086   IMG 1088   IMG 1090
Grimerne efter Alaska   Udespisning i Schmithers   Wonton-suppe i Prince George   Ford F350 V8 7L 500 hk - almindeligt syn

 

Videre til Prince George og derfra til Jasper beliggende i 1.100 meters højde. Bl.a. gik turen videre op til 2.270 merter via stedets tovbane - Jasper Skytram, hvorfra der var vue over et kæmpe område i Jasper National Park. Det kostede $ 72 at køre ind i nationalparken. 

IMG 1099   IMG 1103   IMG 1106
det blev til en tur i Jasper Skytram   Kitty og stedets maskot   Udsigt fra 2.270 meter med røgsmog

 

Næste step var Banff ad Icefields Parkway med enorme bjerge og et utal af gletchere ind i Banff National Park. 60 km før Banff sås Lake Louise. Flyttede ind på Canalta Lodge og blev i to nætter. Brugte off-dagen til bl.a. at bese områdets seværdigheder og den voldsomt turistede by. Byens kulinariske udfoldelser blev også testet med sirloin, nachos og hummer.

INDTRYK FRA BANFF        
Lake Louise2   IMG 1121   IMG 1123
Lake Louise   Rocky Mountin set fra byen   Vandfald lige uden for byen
IMG 1129   IMG 1130   IMG 1131
Så er det tid til den halve hummer        

Banff er med sin placering i Rocky Mountins noget helt specielt, hvad en enorm turisttilstrømning vidner om. Men videre.

IMG 1133 2   Banff er Rocky Mountins sidste imponerende bastion mod øst, og de sygnede stille og roligt ind på vejen til Calgary, og landskabet bliver fladt. Det var tanken at besøge det berømte kunstmuseum, Glenbow Museum, men skæbnen ville, at det var lukket på grund af ombygning. Det blev til frokost og et foto af Calgary Tower. Videre til Lethbridge og lidt italiensk take away på hotellet.   Lethbridge
CALGARY TOWER med Glenbows facade th.       LETHBRIDGE som byen for enden er opkaldt efter

Landsskabet videre mod syd mod Greal Falls i Montana er noget helt for sig selv. Det fladeste man kan forestille sig og næsten ubeboet. Bortset fra lidt bebyggelse en sjælden gang var det kun de mange kornsiloer og antennemasterne, der stak op.  Ud over landskabet var det meget særegent. Meget mennesketomt og næstens biltomt med enkelte få landsbyer og enorme stræk uden et eneste hus i sigte. Næsten ingen vegetation som buske, træer og blomster foruden afgrøderne. Og tilsynelandende uden fugle-, dyre- eller insektliv. Næsten spøgelsesagtigt. Dog sås enkelte marker med kvæg. 300 km firesporet landevej uden en eneste benzintank. Det er ikke oplevet før. Af vandfaldene i Great Falls blev Black Eagle og Ryan Damm besøgt. 

Af vandfaldene i Great Falls blev Black Eagle og Ryan Damm besøgt.    IMG 1139   IMG 1142

 

 

 

Landing i HELENA.

 

 

Aftenudsigt fra hotelværelsen.

  IMG 1154 2
     
Butte mine 2.jpeg  

 På vej til Dillon gjordes holdt i Butte. Det var tidligere en mineby, hvor man hovedsagelig udvandt kobber. Nu er kun krateret tilbage. Th. anes lidt af byen til venstre for krateret.

 

Højt oppe over byen på en bjergtop knejser Jomfru Maria. En statue på 27 m skænket af en rigmand. Han lovede Vorherre, at hvis hans kræftsyge kone blev rask, så ville han rejse statuen. Det blev hun.

Butte mine 1.jpeg
         

 Udenfor Dillon ligger Bannack Goast City. Den opstod på basis af minedrift, og havde sin storhedstid i 1880'erne, men blev forladt efter en snes år. Den står særdeles velbevaret, præcis som da den blev forladt. Her nogle indtryk.

IMG 1158 1   IMG 1160 1   IMG 1156 1   IMG 1161 1
Beboelseshuse   Mineudstyr
IMG 1164 1   IMG 1165 1   IMG 1166 1   IMG 1167 1
Jail   Tinghus senere hotel   Skole   Mansion ejet af Montanas første guvernør
     

The Den i DILLON vankede der italienske bobler og

Crab Rangoon Dip.

  IMG 1190 1

 

Turen videre gik mod Pocatello gennem de for området karaktistiske store, bløde bakker med pinetræer med varierende tæthed. Kørte ud til øen midt i salthavet - Great Salt Lake, Antelope Island. Overnatning i Tooelle. Næste dag gik det videre ned gennem det, der hedder Bonneville Salt Flat, der er et enormt område. Områdets overflade varierer med mængden af nedbør. Den har en enkelt gang været oppe på 58.000 km2 (Danmark fylder 44.000 km2). Elko bliver næste overnatningssted.

 

Salt Flakes 2 1 1   IMG 0170   IMG 0173 2
  Fra Antelope med en Bison i græsset og flamingoer i saltet.   
  Salt Flakes 1   Salt Flakes 2 1
Kitty hygger sig på de store saltvidder i den sydlige ende af Bonneville Salt Flats.

 Fra Elko går det videre til Fernley i Nevada. Og så er det den utrolige og lange tur tværs gennem Yosemite med gedigen bjergkørsel i højder op til 2.800 meter. Overnattede i El Portal og tog turen ind til fantastiske Yosemite Village. Der skal ikke bruges meget plads på beskrivelser derfra. Det skal man selv opleve. Men her nogle få indtryk.

IMG 0187 1   IMG 0189 1   IMG 0193 1   IMG 0200 1
Fra turen Gennem Yosemite   Se-mulighederne studeres   Kom lige forbi og sagde hej   Kitty og Yosemite Falls 739 m højt

 

Til San José for at overnatte, og derfra til lufthavnen og hjem. 25 utroligt oplevelsesrige dage.

Flyafgangen blev på afrejsedagen udskudt fra kl. 20 til kl. 23, så der var en ekstra laaang dag at slå ihjel. Lejligheden blev benyttet til at besøge San José Museum of Art. Her et par indtryk.   IMG 0201   IMG 0202

En fantastisk ferie er slut.

Foruden British Columbia og Alberta i Canada besøgtes i USA staterne Californien, Oregon, Washington, Alaska, Montana, Idaho, Utah, Nevada. Tre af dem er ikke gengangere. Alt i alt er 42 amerikanske stater besøgt en eller flere gange på turene "over there".

Stor tak til Kathrine og Gert i Greve for transport til og fra CPH og for opbevaring af en - iøvrigt - skabagtig bil.