Tyrkisk flag     

Kitty og Ivans tur til Lykien i Tyrkiet 7. - 14. april 2014

 Snapshots fra turen kan ses under FOTOS.
 Dias-funktion pt. ude af drift. Tryk "next" for hvert foto. 

Tiden blev ikke spildt på den 1.600 km lange kulturelle tur i bus.
Man blev jaget op kl. 6, rundt at se en masse, nyt hotel hver dag, og når middagen var slut omkring kl. 21, var der stort set kun tid og ork tilbage til tandbørsten.

 

April er et godt valg for Tyrkiet med 20 – 25 grader om dagen, alt er frisk og grønt, og der er appelsiner og abrikoser på træerne. Midt på året regner det ikke i 4 måneder, og der er 40 grader, så alt der ikke vandes bliver afsvedet. Men hvis man er til bade- og barferie, er sommeren dog nok bedst, omend man godt kan bade i april. Og en ting mere: I vinterhalvåret frem til den 15. april giver den tyrkiske stat tilskud til turistindustrien, så det var også billigt.

Alt klappede som det skulle. Der var en tyrkisk, engesktalende guide med, som kunne sine ting. Hotellerne var fine, og de fleste var i ypperlig klasse. På nær 2 - 3 gange var morgenmad, frokost og middag høflig selvbetjening via de ind imellem enorme buffeter. Der serveres meget kylling og kalkun, en del fisk, sjældent okse- eller lammekød - aldrig gris; 98% af befolkningen er muslimer; de fleste moderate med vestlige holdninger.

Man kunne alle steder betale med såvel lira som euro, og i byerne og på restauranterne også altid med kreditkort. Turen indeholdt besøg på en tæppe-, en læder- og en smykkefabrik, hvor ivrige sælgere gør, hvad de kan. Men du bestemmer selv, om og hvad du vil købe, selv om presset kan føles lidt hårdt.
Her er den rejsebeskrivelse, som vi fik af rejsebureauet TSS, Travel Service Scandinavia:

 TSS rejsebeskriv_1

TSS rejsebeskriv_2

TSS rejsebeskriv_3

LAV DIN EGEN ENERGI - DET GØR VI