Rådyr og efterår udenfor huset
|
ENGANG VAR DET MIT HJEM KRISTELIGT DAGBLAD 23.03.2018 |
 |
|
Sidst i 1960'erne blev 1230 vestjyske familier tvangsflyttet for at give plads til et nyt og større militært øvelsesterræn i Oksbøl. Tilbage står i dag en gruppe forladte huse. Dette er historien om det liv, der var i husene, fortalt af de mannesker, der boede der. |
|
|
|
|
KULTURARV FORFALDER PÅ FORSVARETS OMRÅDE KRISTELIGT DAGBLAD 17.02.2018 |
|
Læs ARTIKEL1 Læs ARTIKEL 2 |
| JOHN V. JENSEN er museumsinspektør ved Vardemuseerne og har skrevet om Grærup |
|
Læs om EKSPROPRIATIONEN AF EVENTYRETS LAND
Læs VIL MAN MÅLET, MÅ MAN OGSÅ VILLE MIDLERNE
|
| DANMARKSHISTORIEN.DK | |
| Læs De militære ekspropriationer ved Oksbøl, 1964-1970 - linket indeholder en række tekshenvisninger om emnet |
|
PORSEHUSETS HISTORIE Porserhuset fik sit navn efter vejen den ligger på, nemlig Porsevej. Men da man fik postnumre i 1967, blev vejnavnet ændret til Blåbærvej, da der i Oksbøl også lå en Porsevej. Man kan jo ikke have to veje med samme navn under samme postnummer. |
 |
TIP!
Pors er en lille busk af pilefamilien, der gror på relativt fugtige steder bl.a. på vestsiden af Grærup Langsø. Pors udmærker sig ved at være fremragende til porsesnaps. Man plukker friske topkviste medio juni - medio juli, putter dem i en flaske med ukrydret snaps eller vodka, lader flasken stå i min. 4 måneder, og vupti har man en fantastisk kryddersnaps. |
|
A/S 12.Maj solgte grunden til Oskar H. H. N. Thorsen, Thorsvej 18, Fredericia pr. den 1. januar 1963. Han fik byggetilladelse af Aal Sogneråd i Oxbøl den 26/6 1963 og opførte et hus af præfabrikerede træelementer inklusiv tørkloset og sivebrønd. I 1964 blev højest tilladte størrelse hævet fra 35 til 50 m2. I 1965 blev næste ejer lærer Tage Jensen, Vestre Landevej 51, Varde, der den 17/2 1971 efter næsten 3 års sagsbehandlingstid fik tilladelse til vandkloset formedelst et byggesagsgebyr på kr. 20. Den 1/7 1971 blev det købt af ledende fysioterapeut Elsebeth Kromann (født Exner), Torvegade 61, Esbjerg, der igen solgte det den 1/1 1991 til den nuværende ejer.
|
|
 |
 |
 |
| Porsehuset 1991 | ||
| I 1992 blev huset stort stet bygget op på ny. Alle udvendige vægge, døre og vinduer blev udskiftet. I 1993 blev etableret nyt badeværelse samt separat gæsteafsnit med eget bad samt opført et stort udhus incl. dobbelt carport og redskabsrum. | ||
 |
 |
 |
|
| 1992 - 1993 | |||
|
I 2002 - 03 opførtes en tilbygning på 18 m2. Værelser og køkken-alrum blev lavet større, og alt indvendigt blev udskiftet herunder indvendige vægge, køkken, skabe, gulv, undergulv, brændeovn, hårde hvidevarer etc., så huset i dag fremstår up to date. Senest blev huset forsynet med nyt tag i 2007. Der er nu kun et par skillevægge, spær og noget af fundamenterne tilbage fra det oprindelige hus.
|
|||
|
Grunden ligger i et område med det man kalder klithede, hvor vegetationen består af lyng, pil, revling og fyrrebuske afvekslende med marhalm, hjelme, græs, lav og flere andre. Vegetationen på grunden er ikke noget man bekæmper; det er noget man værner om. Med andre ord er det en naturgrund, hvor der næsten ingen vedligeholdelse er. Eneste vedligholdelse på grunden er fældning af træer og buske, når de har vokset sig for store. Huset skal males med års mellemrum. |
OMRÅDETS HISTORIE
 |
I analerne nævnes Grærup første gang i Kronens skøder den 20. juni 1565, og i mandtalslisten fra 1606 kan man se, at der har boet mennesker der. Det menes at ordet Grærup består af to sammenskrevne og efterhånden forvanskede ord nemlig grith, der betyder fredsområde, og ordet torp, som betyder beboet sted eller bebyggelse. Ordet Grærup betyder altså fredssted eller fredsbebyggelse, hvilket passer utoligt godt på området. Gårdene på egnen hørte indtil 1809 ind under godset Hesselmed, og bønderne var indtil landboreformerne i 1780'erne fæstere. Efter testementarisk bestemmelse blev gårdene i 1809 solg billigt til bønderne. Grærup Strand, dvs. arealerne mellem Grærup Langsø og Vesterhavet, var i 1916 ejet af Thomas Nielsen Hansen, der da solgte det til selskabet A/S 12. Maj, der i 1959 udstykkede dele af området til sommerhusgrunde. De resterende arealer blev i slut 1960'erne eksproprieret til militære formål. Indtil ekspropriationen var der i Grærup By foruden landbrug - de fleste såkaldte statslandbrug - telefoncentral, benzintank, købmand og mejderi, hvis stålskorsten stadig står der. |
|
|
Fra 1942 og til krigens slutning blev der udvundet store mængder grus i Grærup, der blev anvendt til bygningen af Vestvolden, dvs. de mange bunkers langs Vestkysten nord og syd for Grærup. Midvejs mellem Grærup By og Grærup Strand går Langsøvej fra til højre lige efter den hvide, stråtægte strandfogedgård. Fra samme sted udgår Skråvejen, som den tidligere kaldtes. Den hedder nu Kærgårdvej, men er ikke markeret med vejnavn. I den modsatte ende udgør den Lyngvejs forlængelse. Langs vestsiden af Skråvejen/Kærgårdvej blev anlagt et stort baneterræn med servicefaciliteter for tre damplokomotiver og to diesellokomotiver samt beboelse for lokomotivførerne. En stor gravemaskine belæssede togstammerne, der blev trukket ud til Trekanten for enden af det nuværende Lyngvej. Her blev det omlæsset til 60 - 80 spand hestevogne, der bragte gruset videre til byggepladserne. Efter krigen gjorde man alt for at slette krigens spor rundt om i landet, og der findes derfor ikke mange fysiske vidnesbyrd fra dengang. |
 |
Sommerhusområdet kaldes for Grærup Strand eller 12. Maj efter det selskab, A/S 12. Maj, der i 1916 købte det. Arealerne blev benyttet til udflugter og jagt frem til 1959, hvor det blev udstykket. Grundene blev solgt og langt de fleste bebygget i perioden frem til 1970. Det er et område, der er radikalt anderledes end andre sommerhuseområder. Der er nemlig kun ro og fred i og med, der ingen kommercialisering er sket i området. Indtil sidst i 90'erne var der købmandsbutik i sommerhalvåret, og der har også været en kiosk tilknyttet campingpladsen. I dag er der stort set kun nævnte lille campingplads (uden kiosk), en postkasse - endnu - samt en put-and-take-sø. |
| Årsagen til den manglende kommercialisering samt freden og roen skal findes i en særlig servitut, der blev tinglyst på grundene. Den blev indført i tingbogen med en bestemmelse om, at matriklerne kun måtte sælges til og lejes ud til folk med dansk indfødsret. Bestemmelsen var selvfølgelig inspireret af anden verdenskrig og myntet på tyskere. Men servitutten medførte, at der stort set ingen udlejning har været, og at det næsten kun var ejerne, der frekventerede husene. Uden tyske og andre turister var der ikke levebasis for supermarkeder, butikker, kiosker, restauranter, oplevelsesindustri, gallerier etc. |  |
 |
Servitutten er nu reelt ude af kraft. Vedtagelsen af Maastricht-traktaten i 1991 gjorde nemlig, at det ikke længere var muligt at opretholde de tinglyste bestemmelser om udlejning til udlændinge. Der var på det tidspunkt flertal i "Foreningen af Grundejere ved Grærup Strand Nord" (stiftet 1967) for at stævne den daværende Blåvand Kommune, der var påtaleberettiget i sagen, for at få kommunen til at rejse sag med det formål at få stadfastet fortsat gyldighed af servitutten. Den senere dom gik grundejerforeningen imod. Området har siden Maarstricht trods frygt herfor ikke ændret karakter, og det er blevet eftertragtet, fordi man her er fri for det leben man ser i andre sommerhusområder. Med til billedet hører også, at alle matrikler er på 2.500 m2 eller mere. Dette sammen med det kuperede landskab gør, at hvert enkelt hus ligger attraktivt isoleret. | |
|
En uddybende redegørelse for denne specielle servitut-historie kan læses HER. Danmark har stadig en særregel i EU, der går ud på, at borgere fra andre lande kun under helt særlige omstændigheder kan erhverve danske sommerhuse. Læs om de snørklede regler i Jyllands-Postens artikkel. |
||
| Det område, der ligge øst, nord og syd for 12. Maj, var oprindeligt klithede, skov- og landbrugsarealer. Det blev i 1967 eksproprieret til et nyt militært øvelsesområde, som blev Danmarks største dækkende et område fra Børsmose i nord, til Oksbøl i øst og Blåvand i syd. Bygningerne i det eksproprierede område skulle iflg. vedtagelsen i Folketinget bevares, så de evt. senere igen kunne tages i brug til landbrugsformål. Der er to kirker i området, som stadig er i brug, og de fleste øvrige bygninger er bevaret og står nu med tilskoddede vinduer og døre. Der er i perioder moderat støj fra militære øvelsesaktiviter.
|
|
LAV DIN EGEN ENERGI - DET GØR VI