IMG 4857
  Fotos  - også disse to - er taget med mobilen.
       IMG 4855 Kopi

 

                                                                   

USA - NORDØSTLIGE HJØRNE OG SYDØSTLIGE CANADA   

Tirsdag den 8. - 24. september 2015 i bil.

RUTE

New York, New Haven, Providence, Cape Cod, Plymouth, Boston, Portmouth, Portland, Bangor, Quebec, Montreal, Syracuse, Albany, Milfort, New York.

En lille rundtur på i alt 4.800 km med det løse.

TIRSDAG DEN 8. SEPTEMBER

"Ovenover alting skinner mors sol!". Med den ratio af sol, der har været til rådighed på det seneste, er en flyvetur over skyerne i sig selv dejlig. Og det er en flot tur over Danmark - ingen skyer. Færøerne og Island er til gengæld pakket ind,
men Grønland er ikke. Fantastisk syn med masser af skinnende sne og enorme gletchere, hvor mange flyder sammen
som floder.

Lander i Newark i 36 graders varme; rekord her siger vejrprofeterne. Da vi book'ede var forventningerne ikke så høje temperaturer, men vi klager ikke! Alt er klappet på bedste måde, og lejebilen - en skinnende rød Chevrolet Impala - er klar.
Lidt panderynken er der dog, da der under sædet findes en stor æske med piller af noget mistænkelig udseende.
De ryger i den første trashcan jeg kan finde. 

  1973     Chevrolet Impala 

Middagen blev en super lækker bøf af spiselig størrelse på Applebee. Gode bøffer er man suveræne til her; kødkvalitet og tilberedning er i særklasse.

Hotellet her er absolut ok, og der er udsigt til det nye World Trade Center med det flotte lys om aftenen. Men hotellet ligger lidt besynderligt i et gammelt, nedslidt industrikvarter.          2027        2011     

 Dagen er efterhånden  brugt i godt 20 timer, så nu skal mobiler, tablets og mennesker til genopladning.


ONSDAG DEN 9. SEPTEMBER

Kitty er en barsk rejseleder. Start tidlig morgen, og nu er det over midnat og hotelværelset er netop genindtaget!
Samme barske attitude i morgen? Det vil tiden vise. Nu skal det i hvert fald blive dejligt at komme ud af sin beklædning,
der stadig er fugtig efter eftermiddagens tordenskylle på Manhatten. Og så en powernap.
Resten af dagbogen bliver med lidt forsinkelse.

23 km ind ad highway'en til Manhatten gennem Lincoln Tunnel.

     Foto taget på vej ind på Manhatten.

Det fortjener at blive sagt, at på Manhatten kræver chafførjobbet en god del lynhurtig impulsivitet, aggression, men også hensyn til de øvrige i trafikken. Og så kræver det tålmodighed og tid. Det tog 2 timer at finde vort mål - 21 km fra hotellet iflg. gps'en. Desuden skal man glemme alt om parkering i gaderne. Man er henvist til private P-huse rundt omkring i byen; pris for 12 timer: 61,50 $ eller ca. 430 kr. 

Efter parkering og en forfriskning var første opgave at afhente vore City Pass. Det giver adgang til hop on hop of bus rundt
på Manhatten samt adgang eller rabat til masser af seværdigheder. Erfaringen er dog, at det ville have været billigst at købe billetter til bus og seværdigheder efterhånden og droppe passet. Men det afhænger selvfølgelig af, hvor mange og hvilke
ting man vil se.

   2000                 2003         

Busturen rundt er alle tiders. Man får en masse at vide af guiden (via ørepropper), og man kan hoppe af ved seværdig-hederne, hvis man se nærmere på dem. En samlende / overordnet sammenfatning kunne lyde: En nærmest ufattelig ansamlig af høje - meget høje - bygninger. Og de er ikke blot høje. Alle mål er enorme. F.eks. er der 21.000 mennesker,
der har deres daglige arbejde i Rockefellwr Center. De berømte steder kommer som perler på en snor: Brooklyn Bridge, Manhatten Bridge, Times Square, Madison Square Garden, Empire State Building, Union Square,
Greenwich Village, Chinatown, Frihedsgudinden, FN Bygningen, Waldorf Astoria Hotel, Rockefeller Center, Central Park, Lincoln Center, Guggenheim for at nævne de vigtigste. 

 2001     Rockefeller Center   

TV. 14-årsdagen for kolapset af Word Trade Center markeres.

TH. Konplekset hvor 21.000 arbejder.     

      2002   
 Flatiron Building         FN-bygningen    Fornem arkitektur
IMG 4716 1997 1988
     

  

Flatiron Building - strygehjernshuset - var den første skyskraber i byen. Den er 95 m og 22 etager højt og er bygget i 1902. Navnet har den fået på grund af den specielle trekantede facon, der kan minde om et gammeldags strygejern. Bygningen hed oprindeligt Fuller Building.

TH: Det nye Wold Trade Center - eller Freedom Tower, som det også kaldes - blev taget i brug i november 2014. Med sine 541 m - eller 1776 fod - er det verdens næsthøjeste bygning. Tallet 1776 er også året for underskrivelsen af den Amerikanske Frihedserklæring i Philadelphia. Turen op til opservatoriet varede 47 sekunder! Og der er i klart vejr et fantastisk vue over ikke blot Manhatten, men hel New York området. Det er nærmest "breathtaking" for én fra lille Danmark. 

      

Glimt fra observatoriet på toppen

   IMG 4743    

  

 IMG 4692     IMG 4746       IMG 4764   
 

Efter en burger på McDonalds stod den på Broadway og Mamma Mia. 2½ timers imponerende optræden.
Vi er utroligt glade for de lokale, århusianske kunstnere, men det her var altså lige en klasse eller to over.

   2007       2008   
 I teateret - våde, trætte og på toppen.   Broardway by night.

TORSDAG DEN 10. SEPTEMBER

Der var lovet elendigt vejr, og det stod til troende med gråvejr i starten og åbne himmelsluser senere. 
Der blev fundet en plan B. I stedet for NY blev  det til Hyde Park; Franklin D. Rosevelts mansion 135 km nord for Newark. Her blev han født, voksede op og er også begravet dér. Stedet består af en række bygninger, opført så de ligger for sig selv på det store, naturskønne område med Hudson River næsten i baghaven.

FDR, som han kaldte sig selv, sad i 4 præsidentperioder i træk fra 1933 til april 1945, hvor han døde pludseligt. Han holdt meget af Hyde Park, og vendte tilbage dertil 130 gange i sin præsidenttid enten for at slappe af fra Det Hvide Hus,
eller han brugte stedet repræsentativt. Bl.a. var det her han sammen med Churchill lagde sidste hånd på The Manhatten Project. Det var arbejdstitlen på Oppenheimers atombomber på Los Alamos i New Mexico og den senere bombning af
Japan.

 IMG 4795 

 

      2022     IMG 4794   
Eleanors drivhus og Franklins grav    Mansion    Direkte linje til Det Hvide Hus
 2023    2024    2026
 Library    FDR's skrivebord    Eleanor og Franklin i bronze

 FDR og jeg har én oplevelse til fælles, som ikke mange - heldigvis - har været udsat for. Vi har begge oplevet, hvad det
vil sige at vågne op om morgenen og pludselig ikke længere kunne bruge benene. Ingen forvarsler, ingen tegn, ingen
smerter, benene er bare holdt op med at fungere: De sidste 24 år af sit liv, og dermed også hele sin præsidentperiode var
han lam fra taljen og ned: Polio. Han var voksen, da han blev ramt; jeg var barn, og det gjorde den forskal, at nogle af
mine skader delvist reparerede sig selv i opvæksten.

Indtil 1951 var det muligt for en præsident at blive genvalgt et vilkårligt antal gange. FDR sad i 4 perioder, og han er den eneste, der har siddet i mere end 2 perioder. Imponerende hans sygdom taget i betragtning. 

Hyde Park omfatter foruden den store park bl.a. boligen, modtagecenter, biograf, stalde, bibliotek, drivhuse og 
Top Cottage, som FDR lod bygge til sit helt eget sted, hvor der ikke var larm omkring ham. 
Vanderbilts mansion ligger ligeledes i området.

FREDAG DEN 11. SEPTEMBER

Dejlig flot vejr - ind til NY. Første mål: Guggenheim.

   vu guggenheim museum690          En ganske imposant bygning med træk indvendigt, der kunne minde lidt om Aros. Mon Schmidt, Hammer og Lassen har frekventeret stedet? Det var lidt skuffende, at de fleste af salene var lukkede på grund af opsætning af nye udstillinger, men dem der ikke var, indeholdt kunst - moderne kunst - til beskuelse.         
Kender du reglerne for parkering ud for brandhaner?

Nej vel. Dem afskaffede vi i DK i 1977. Men man har dem skam stadig i USA - 5 meter fra.

Ukendskab til loven fritager ikke for ansvar må det sandes.

$ 115 som du kan se. 

Som tidligere skrevet er der reelt kun den muliged at benytte parkeringshusene eller den offentlige transport.            

- - - - - -

Dagen var fjortenårsdagen for 9/11 - angrebet, og det blev markeret flere steder i byen. 

               IMG 4920       

 Dernæst downtown Manhatten for at få en cruise rundt og se Ellis Island med Frihedsgudinden lavet af norsk kobber, Governors Island, de tidligere kolonitis herskeres - englændernes - højborg, og så ikke mindst den helt fantastiske
Manhatten Islands skyline i flot sol. Små mennesker som os imponeres vildt. Har du ikke prøvet den sejltur, så sæt den
på ønskesedlen.

 IMG 4856          
 

Warterfront Downtown Manhatter hvor East River og Hudson River flyder sammen.

           

NEW YORK - lidt historie.

The Big Apple, The City That Never Sleeps, Gotham, Capitol of the World - er uofficielle navne, der benyttes om byen.

Verranzzano (italiener der arbejdede for Frankrig) opdagede stedet med dets unikke beliggenhed i 1524. I 1614 blev anlagt hollandsk handelsstation på sydspidsen af Manhatten, og man kaldte stedet New Amsterdam. I 1626 købte hollænderne øen af de lokale indianere, men englænderne havde udset sig stedet. Derfor erobrede jarlen af York og Albany i 1664 området. Det nuværende navn New York stammer fra den hændelse. Området fik handelsmæssig større og større betydning, og kolonimagten pålagde de største af datidens varer stadig større skatter - te, sukker og tobak. Det førte til uafhængighedskrigen 1772 - 1775, der blev vundet af amerikanerne godt hjulpet af Holland, Frankrig og Spanien.

I dag tæller New York-området 20 mio. mennesker.    

.

   IMG 4804        TV: Brooklyn Bridge,

Manhatten Bridge

og i det fjerne Williamsburg Bridge.

TH: Frihedsgudinden        

   IMG 4855   
         
IMG 4886 Kopi   TV og TH:

Govenors Island hvor kolonimagten England havde sit hovedsæde frem til 1775.

   
   Ellis Island       ELLIS ISLAND

hvor millioner af europæiske immigranter første gang så det forjættede Amerika. Det var et kontrolsted, hvor indvandrerne blev grundigt tjekket, inden de fik lov at komme ind i landet. Rigtig mange levede ikke op til kravene - gamle, syge, kriminelle, uledsagede børn - kort sagt alle man frygtede ville komme til at lægge samfundet til last, kom ikke ind og blev sendt retur.

 LØRDAG DEN 12. SEPTEMBE

Dagens mål: Cape Cod – den 105 km lange tange ud i Atlanten mellem New York og Boston. Stik nord ud af Newark
for at undgå de værste bompenge og den heftige trafik omkring New York. Det meste af 100 km længere, men målt på
såvel tid, penge og nerver den bedste rute.

 2056          Den gamle, hyggelige  mølle beliggende lige når man kommer til øen.        

Behageligt kørevejr med enkelte skyer på himlen. Motorvej, landevej, småveje og sågar grusveje gennem småbyer og
skove. Det giver en fornemmelse af at se / opleve landet som det er uden for storbyerne.

Cape Cod er et yndet ferieresort, der oser af ferie, feriefolk, restauranter – mange med fisk på menuen – feriepalæer og campingpladser.

SØNDAG DEN 13. SEPTEMBER

Turen går til Plymouth med det formål at opleve Mayflower eller rettere en 59 år gammel kopi af originalen.
Den bragte i 1620 hele 102 puritanere - mænd, kvinder og børn, til USA. Det var de første europæere, der betrådte amerikansk jord for at bosætte sig der. Henrik VIII kunne ikke enes med paven, og inspireret af Luther havde han i
1534 lavet sin engen statskirke, Den Anglikanske Kirke. Og den forfulgte puritanerne og nærmest fordrev dem ud af
landet, med trusler om både fængsel og hængning i Guds navn. Eftertiden har kaldt dem for pilgrimme, bl.a. fordi
Amerika i deres ånd blev indbegrebet af personlig frihed – ikke mindst religiøs frihed.

Turen over Atlanten varede fra den 6. september til 11. november, i alt 66 dage. Hvorfor den kom til at foregå om
efteråret vides ikke med bestemthed, men formodningen er vanskeligheder med finansieringen af en tur, der efter
dagens forhold vel nærmest kan sammenlignes med en tur til månen. 67 landsmænd støttede pilgrimmene af
forskellige motiver og med varierende beløb.

 2061      2064      2063   

Efter at have gennemlevet et utal af efterårsstorme på Atlanten og med ekstremt trange kår ombord, ankom de
samtidig med at vinteren satte ind. Det gjorde, at kaptajnen ikke turde sejle tilbage, hvorfor Mayflower vinteren
igennem blev brugt som beboelse og ly for pilgrimmene. I april 1621 drog skibet hjem for at blive hugget op, mens
puritanerne gik i gang med at bosætte sig og grundlægge såvel Plymouth som deres egen fremtid.

Der blev ikke lavet tegninger og beskrivelser af den originale Mayflower, så kopien tager udgangspunkt i den generelle
viden man har om skibe fra den tid samt de oplysninger, der trods alt findes om skibet. Som originalen er skrog, spanter,
køl, stræbere og ror lavet af kerneeg, mens dæk, master og aptering er af fyrretræ. Sidstnævnte træsort bærer præg af alderen, mens egetræet ser ud som nyt. Der er benyttet fugemasse til tætning af dæksplankerne i stedet for beg, men
lad det være undskyldt.

Skibet var et fragtskib på ”sølle” 180 ton, ca. 30 meter langt og 8 meter bredt; tidens størrelse på fragtskibe. Når man er ombord, føles det ufatteligt, hvordan 102 passagerer og ca. 30 besætningsmedlemmer kunne leve der i samfulde 66 dage uden afbrydelse. Folk dengang var noget mindre end i dag, men alligevel.

 2067           

Tøj er billigt i USA, og det var hensigten at finde en outlet. På nettet dukkede en op, som lå tæt på dagens rute,
så den frekventerede vi. Den hedder Wrentham Village Premium Outlets. Alt er stort i Amerika - den outlet var i
hvert fald kæmpe stor. En hel by faktisk - beliggende "in the middle of nowhere".  Bilkas parkeringsplads kan ligge
i et lille bitte hjørne af outlet'ens. Og der var kun beklædning. Hvert tøjmærke sin - ofte enorme - butik. Og de var
der allesammen både dem man kender og en masse andre. De ønskede tøjindkøb blev realiseret på favorabel vis.

Overnatning i Sharon syd for Boston, hvor vi i restauranten blev betjent af Joline. Hun benægtede dog at være den
Joline, som Dolly Parton synger om.

 MANDAG DEN 14. SEPTEMBER

Bustur rundt i Boston. Ud over Harvard er der ikke så mange ting og steder man kender på forhånd. Byen tæller ca.
4 mio. indbyggere, så der er storbystemning, gamle spændende bydele og meget smukt at se. Den er også USA's
og måske hele verdens førende uddannelsessted på rigtig mange områder. Optagelse sker kun på den enkeltes
kunnen og faglige niveau - penge skaffer ingen ind, men penge skal man have, for det er meget dyrt at gå der.

Historisk har Boston dog spillet en betydelig rolle. Således var byen centrum for optakten til og selve frihedskrigen
mod England 1773 - 1775. Træ, tobak, te og en række andre varer blev belagt med høje skatter af englænderne.
Dette sammenholdt med, at der ikke var stemmeret for amerikanerne i deres hjemlande og heller ingen form for
indflydelse og selvstyre  - englænderne havde nemlig opløst den lovgivende forsamling i New York, gjorde at bægeret
løb over. Man ville selv bestemme over landet og ikke bare være en koloni under England.

Ved siden af  stoppestedet for hop-on hop-off bussen stod denne messingstatue af en af Bostons store sønner: Edgar Allan Poe (1809 - 49) - den vendesberømte digter og forfatter. Statuen er fra oktober 2014 og således ganske ny.

Statuen viser Poe med sin kuffert som symbol på hans arbejder, og ud af den flyver en fugl - en ravn, nemlig "The Raven", hans nok berømteste digt.

   EdgarAllan Poe                                   
       IMG 4969                                                                            

Alle har hørt om "The Tea Party". Oprindelig var det betegnelsen for den operation, hvor amerikanere december 1773 i nattens muld og mørke forklædt som indianere smed 342 kasser te overbord fra tre handelsskibe i Boston havn.

Angiveligt skulle det være sket lige her.

                                                   

Nogle markante ting i byen:

  IMG 4933       IMG 4942      IMG 4947
 George Washington til hest    Scientology's verdenscenter     Berømte spillere i Red Sox
 IMG 4961    IMG 4975    2077
 Ægte guld på parlamentsbygningen    Bostons skyline fra havnesiden    Fra 2. verdenskrig oprindelig kamikazeramt

Byen er også berømt på grund af John F. Kennedy, der stammer derfra,.

TIRSDAG og ONSDAG 15. OG 16. SEPTEMBER 

To dage, hvor turen gik nordpå op gennem Maine først fra fra Portland til Warterville og derfra videre op til Quebec i
Canada. Vejret var i top; der sås praktisk taget ikke en sky.

Der var ikke fundet historiske steder eller af anden årsag seværdige steder langs ruten, så de 500 - 600 km gik sindigt og roligt ad gode veje gennem de smukke og oftest øde landskaber. Lidt nonotomt, men en rigtig flot tur.

Her et stop ved Kennebec River, som løb parallet med vejen et langt stykke.
 

      001  
 006      Op gennem Maine ser man ikke meget til landbrugsproduktiom. Men det ændrer sig, når grænsen til Canade er passeret.   

TORSDAG DEN 17. SEPTEMBER

En tur rundt i Quebec. Øverst herunder provinsparlamentet, byens faderskikkelse og Nortre Dame.

   014   017        021
         
 028    035    036

Ovenfor det store Montmorency vandfald, ditto øverste del og sidst udsigt fra vandfaldets top ud over Saint Lawference. Montmorency er 84 m højt og dermed 30 meter højere end Niagra, som blev besøgt to år tidligere.

Byen er hovedstad i provinsen af samme navn med fransk som officielt sprog, og byen tæller 7,5 mio. indbyggere.
Dens navn har indiansk oprindelse og kan spores tilbage til 1601. Den enorme Saint Lawrence-flod løber forbi.
Den er afløb fra Lake Ontario og er så stor, at oceangående skibe sejler hele vejen ned ad floden og gør såvel
Quebec som Montreal til store havnebyer.

FREDAG DEN 18. SEPTEMBER

Montreal-området tæller 4 mio. indbyggere. Der har levet mennesker der i mindst 4.000 år og stedet blev første gang
besøgt af en europæer i 1535.

Dagens primære oplevelse var først Montreal Biosphere og derefter Montreal Tower, der begge er en del af samme
kompleks, der var en del af sportsfaciliteterne, da Montreal afholdt OL i 1976.

I Biosphere'n kommer man først ind i en tropisk hal, der i størrelse og indhold minder om tropevækshuset i
Botanisk Have i Aarhus. Derfra kommer man videre til tre andre miljøer - nordamerikans vildmark, fiske- og
dyreliv i og omkring Saint Lawrence-floden og til sidst arktisk / antarktisk miljø.

  Biodome       Biodrome trope       047  

Montreal Tower går 165 m op, og hælder 45 grader, så den via stålwiere holder taget på biosphere'n oppe. Man kører
derop i en slags stor elevator på hjul, og der er udsigt over byen på op- og nedtur. På toppen kan foruden den olympisk
by ses ud over hele Montreals område.

  052      053      056   
Overnattede i Salaberry-De-Valleyfield lidt syd for Monteal på 8. sal; lækkert sted. Spiste super middag udenfor kl. otte om aftenen i 25 graders varme.

Desværre har canadiske restauranter tilsyneladende for vane at servere rødvin direkte fra køleren, hvilket også her var tilfældet. I øvrigt glimrende vin, når først man havde varmet den i håndkulerne. 

                  IMG 5004

LØRDAG DEN 19. SEPTEMBER

Grådt og til tider regnfuldt vej    IMG 5013  

SØNDAG DEN 20. SEPTEMBER

Første begivenhed var at opleve "Rosamond Gifford Zoo". Først udendørsområdet med forskellige dyr, både eksotiske og nordarmerikanske. Og så var der indendørsoplevelser. Først en trope biosfære og dernæst bure og bassiner med mindre dyr, padder, krybdyr og fisk alverdens steder fra. Desuden var der forsteninger mange millioner år gamle med tegninger og forklaringer.

 IMG 5014            IMG 5017  

Næste begivenhed var en tre timers sejlads på Erie Canal og Onondaga Lake, alt i mens der blev indtaget en
fireretters middag - Ceasar salat, fiskesuppe - clam chowder, dampet laks med bagt kartoffel og grøntsager samt
en vaffeldessert.

Det var koldt i vejret, hvad vi ikke helt have taget højde for, men det var skyfrit - fuld sol. Ganske eventyrlig flot tur,
hvor vi fik en utrolig solnedgang at se, mens skibet dunkede hen over søen. Kaptainen sagde det var den flotteste
solnedgang han havde set i år. Ka' det tænkes han har sagt det før?

 2104         2113     2116  

Erie Canal er 200 år gammel. Den går fra Albany ved Hudson River til Buffalo ved Lake Erie, en strækning på 584 km. Kanalen er to gange blevet gravet bredere og dybere; senest for 100 år siden, hvor den blev 37 m bred og 3,7 m dyb.
Der er et fald på 180 m fra Buffalo til Albany, og derfor er der 72 sluser på ruten. En sluse kunne oprindeligt ikke bygges
med niveauforskel på over 3,5 m; derfor det store antal.

Den økonomiske betydning af kanalen var tidligere meget betydelig. Prammene blev som på Gudenåen  oprindeligt
trukket af dyr og mennesker, og da dampmaskinen og senere forbrændingsmotorene kom, faldt transportudgifterne til
ca. 5% af, hvad varetransport ville koste på dyreryg eller vogn. Udbygningen af infrastrukturen - veje, broer, jernbaner 
- har gjort, at den kommercielle betydning af kanalen nu er beskeden. 

MANDAG DEN 21. SEPTEMBER

En slapperdag. Blot køreturen fra Syracuse til Hunt's Landing ved Milfort i Pensylvania.

TIRSDAG DEN 22. SEPTEMBER

Den sidste dag inden hjemrejsen benyttedes til et besøg på det berømte militærakademi West Point, hvor officererne
i den amerikanske hær uddannes. 

Det blev grundlagt af George Washington som et fort i 1777, dvs. lige efter uafhænighedskrigen med England.
Det ligger 80 km nord for New York ved Hudson River ved flodens smalleste sted. Man fremstillede dengang en
enorm kæde, som spændtes ud over floden for at kontrollere trafikken og forhindre engelske skibe i at sejle op ad
floden. En del af kæden eksisterer stadig og kan ses af de besøgende.

I 1802 blev fortet omdannet til militærakademi med et samlet areal på 65 km2 stort område omkring den lille by
Highland Falls. Der går 4.000 kadetter som de kaldes på akademiet, hvor optagelseskravene er meget barske.
Således var der sidste år 16.000 ansøgninger, men kun 1.100 blev optaget. Af dem ved man, at ca. 30% vil dumpe. 
Ud over cv og ansøgning skal hver enkelt have en indstilling / anbefaling af et kongresmedlem, og helbredstjekkene
er uhyre grundige.

    2015 09 22 001 002          2015 09 22 001 012      2015 09 22 001 013    
En af mange professorboliger   Forsamlingssal   Posthuset
         
2015 09 23 001 248   2015 09 23 001 253   2015 09 23 001 254
"Chappel" som man kalder stedets kirke   Statue   Friluftsarena og udsigt over Hudson
         
2015 09 23 001 259   2015 09 23 001 262   Foran modtagecenteret stod denne Sherman kampvogn. Den blev produceret i 50.000 eksemplarer, og var grundstammen i de allieredes panser på D-dag og derefter.

Hitlers tanks var meget bedre end Sherman, men han havde ikke ret mange, og han løb tør for både brændstof og ammunition.

I en del år efter krigen var det også denne tank man brugte i det danske forsvar.

 To amerikanske præsidenter har uddannelse herfra, den ene er Eisenhover.  En ække berømte generaler stammer også
herfra bl.a. Mc Arthur og Patton.

ONSDAG DEN 23. SEPTEMBER

Newark og afrejsedag. Først blev brugt tid på ajourføring af denne blog og andre praktiske ting.

    Newark Museum         

 

Dernæst besøgte vi Newark Museum. Et ganske spændende sted, hvor vi brugte en del timer.

Samlingerne rummer bl.a. moderne kunst, ældre amerikansk kunst, historiske samlinger fra mange steder rundt i verden. Desuden var museet bygget sammen med en herskabsvilla (det "lille" rødstenshus i 4 etager th. - højhuset bagest er ikke en del af museet), så man kan se, hvordan velhavere boede for 150 år siden. Hvad der også fortjener særlig omtale, er udstillingen om Newarks historie indenfor smykker og anden form for sølvtøj - en branche som tidligere var væsentlig for byen.

Dernæst sidste biltur ud til lufthavnen for at aflevere dytten, og så over på flyterminalen for at afvente take off. 

Turen er slut. Otte stater er besøgt: Ney York, Pensylvania, New Jersey, Conneticut, Maine, Massachusetts,
Rode Island, og New Hampshire. I 2013 frekventeredes 24 stater, og med korrektion af én genganger,
er 31 stater besøgt.

GOODBYE NEW YORK!

Newark International Airport med New York i baggrunden. Kl. er 23,30 og vi er på vej. Flyvingen anes nederst til højre.

2015 09 23 002 002 Kopi