121105 efterr_Hyb._IMG_0945_pano_1

Vinterudsigt fra stuen


Nedenfor kan du se baggrund, erfaringstal, links mm. om lavenergi og Bygophuset. 

Se hvor stort forbruget i praksis er i Bygop-,huset HER.

Solcelleberegner
 

 10121003 Lille_mand 
Klik på mig
 

 Benyt Bolus' "solcelleberegner". Den er enkel at udfylde, men enkeltheden gør også, at  resultatet kun er vejledende, hvilket dog ofte er tilstrækkeligt. Klik på bygop-manden.

 Læs om forskellen på gammel og ny ordning HER.
 Læs om optimal brug af solstrøm HER.

El- og oliepriser
 

  10121003 Lille_mand 
Klik på mig

 Udviklingen i priser på energi er interessant på to måder for den, der overvejer VE-anlæg  eller andre energireducerende tiltag. Dels er det nuværende prisniveau afgørende for  beslutningen. Dels er de historiske stigninger eneste rimelige udgangspunkt for et gæt på  de  fremtidige priser.
 Prisen på el fra dit VE-anlæg stiger ikke, men over tid gør al anden enegi. Se hvordan en  fremskrivning af priserne påvirker din situation.
 
Fjernvarmepriser 

10121003 Lille_mand 
Klik på mig
 

 Hvis man overvejer at bygge helt nyt hus, er der oftest tilslutningspligt til fjernvarme. Det  kan man slippe for ved at bygge hus i energiklasse 1 eller 2. I stedet kan man f.eks. få energi  fra soceller, varmepumpe eller biobrændsel.
 Se hvad varmen koster hos det stedlige varmeværk i forbrug og fast afgift.
 Husk også at tjekke tilslutningsafgiften.
 Op til 20% dyrere fjernvarme - læs HER.
Energiregnskab 

10121003 Lille_mand 
Klik på mig

 Hvordan ser energiforbuget rent faktisk ud, når investeringerne har været i drift en tid?
 Man kan ofte læse om skuffede investorer, der må notere større energiregninger end  forventet. 
Læs hvordan det er gået for Bygophuset, hvor virksomhedsordningen er  gældende for solcellerne.

 Læs om skat ved salg af hus med solceller eller andet VE-anlæg HER.

Energiramme 

10121003 Lille_mand 
Klik på mig

 

 Bygningsreglementet er en bibel for byggefolk indeholdende en masse regler, der skal  overholdes, når der bygges nyt. I de senere års revisioner er kommet regler, der skal sikre,  at huse ikke bruger for meget energi. Disse regler kalder man energiramme, og de bliver  strammet voldsomt op i 2020. Kravene er allerede kendt nu.
 Se hvordan Bygophusets energiramme ser ud i forhold til BR2008 og BR2020. 

Se JP's artikel fra 12.06.2014 om kravene i BR2020.

CO2 regnskab

   10121003 Lille_mand 
Klik på mig
 

 I klimadebatten er der intet, der overgår emnet CO2, altså menneskehedens udledning af  drivhusgasser og de klimapåvirkninger den har. Grøn samvittighed opstår, når den enkelte  selv  bidrager til reduktion. Men effekten på miljøet af en reduktion er ikke målbar eller let  forståelig.  

 Et klik på den lille, glade mand viser, hvordan det ser ud for Bygophuset.  

 

 

UDGIFTER I FREMTIDEN
 

130122 the-future                                                                                                      Gør din fremtidige regning tålelig  -  reducer behovet for køb af energi og vand. Dvs. ved at tage alternative metoder i anvendelse.  Tager man den historiske stigningstakt i energipriserne som udgangspunkt, vil energispareinvesteringerne have en tilbagebetalingstid på få år. Og der spares derefter stadig mange penge år efter år efter år. Dertil kommer, at man i en salgssituation kan forvente at få mere for sit hus, hvis det er energirigtigt og billigt at bo i.
Men pt. stiger priserne på energi og vand med det dobbelte af inflationen. Fortsætter det, vil det betyde, at en typisk husstand om 20 år skal betale 1.400 kr. mere om måneden for varme, el og vand opgjort i nutidspriser. Og eksperterne fryger, at stigningerne på energi kan blive meget større end det er er tilfældet nu.

LIDT EKSTRA - MEGET IGEN

130122 Penge    


Selvfølgelig koster det ekstra at vælger de nyeste teknologier og mest effektive løsninger. Men det er her lykkedes at indfri ønskerne, så ejerene af huset får investeringen tilbage og oven i købet tjener penge på at være fremsynet. Hvis man lånefinansierer merinvesteringen, får man såvel renterne som investeringen igen og mere til.

De fleste byggere af lavenergihuse taler om en ekstra anlægsudgift på 12% - 15%. Det er her lykkedes at holde merinvesteringen på det halve uden at gå på kompromis - konkret er beløbet opgjort til 176 t.kr. Dels har regnemaskinen været glødende for med sikkerhed at vælge løsningerne med kortest tilbagebetalingstid. Dels har det kunnet lade sig gøre ved at være utraditionel i konstruktion og materialevalg. Således er fundet materialer i udlandet, som er almindeligt anvendt der, men relativt ukendt i Danmark. Ligeledes anvendes miljørigtige genbrugsmaterialer med livslang holdbarhed. Alt sammen billigere løsninger og med samme eller bedre evne til at holde på varmeenergien. Og det er stadig fuldmuret byggeri.

HVAD KOSTER EKSTRA
 

130122 solceller-illustration    

Energien kommer fra solpaneler på taget idriftsat i februar 2011. De leverer strøm til en luft-til-vand varmepumpe. De to anlæg producerer al den energi, der skal bruges i til varme og varmt vand. Merudgiften til anlæggene reduceres med  56 t.kr., som er tilslutningsafgiften til fjernvarme, der havde været alternativet til varmepumpen.  Der er kun en lille regning på el til lys og apparater. Med de nye regler for solceller, der trådte i kraft 20.11.2012, er valg af varmepumpe et stort plus, fordi den bruger en stor del af den løbende strømproduktion.

Flere udgifter til isolering? Ja, men kun begrænset. Til vægge og tag anvendes en utraditionel metode, der næsten kan holdes det på samme udgift, selv om der skal bruges mere isolering.

Der er separat varmestyring og ventilation til hvert rum. Ventilationen er koblet til et varmegenvindingsanlæg, der sikrer at varmeenergien ikke forsvinder ud til fuglene, men genanvendes til at opvarme den friske luft, der sendes ind i huset. Såvel ventilation som varmegenvinding er en integreret del af varmepumpen (bemærk: Genvex er navnet på et bestemt fabrikat fra Aabenraa - ikke en fællesbetegnelse for varmegenvindingsanlæg).

LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE, HVORFOR?
 

130122 LTV_varmepumpe_princip      

Svaret er yderst enkelt: Bedre økonomi end jordvarme og solvarme. Målet var fra starten at vælge de løsninger, der havde kortest tilbagebetalingstid. Ved at vælge luft-til-vand  varmepumpe (LTV) frem for vand-til-vand varmepumpe (VTV) dvs. jordvarme, sparer man 50 - 60 tusind kr., da man undgår det voldsomme gravearbejde og montering af flere hundrede meter jordslanger. LTV har en lidt dårligere effektivitet end VTV, 2% - 3% i gennemsnit, da LTV i frostperioder skal bruge lidt energi på afrimning af køleripper. Alt i alt var VTV dog i dette tilfælde det økonomisk bedste valg. Støj fra kompressoren er fjernet, ved at den er  integreret i den isolerede indeenhedenhed. Og endnu viftigere er, at hele enheden står på et lydfeldt, så der ikke er lydforplantning gennem gulvet. Læs mere om LTV HER. 

 

STYRING OG TEKNIK

 130503 rat                                                                               

Al styring af varme, varmt vand og ventilation foregår automatisk af intelligente og integrerede styringer i varmepumpen. Det eneste man selv skal gøre er at indstille ønskede temperaturer i de enkelte rum samt på det varme vand. Ud fra udetemperatur, tid på døgnet, vandtemperatur, rumfølere samt forudinstillingerne varetager styringen alle funktioner uden menneskelig indblanding.


Styringen har en række fif. F.eks. kan man reducere energiforbruget ved at taste start- og slutdato for sin ferie. Ud over periodisk rensning af filtre er der igen vedligeholdelse.



Solceller og regnvandsopsamling har hver sin elektroniske styring. 
 

Der er installeret IHC-anlæg, der styrer al lys, lysdæmpning, autotænd, sluk-alt, hjemme-simulering, rumfølere, alarmsirener, alarmopkald, røgdetektor, udefølere, autolukning af ovenlys mm.

REGNVANDSOPSAMLING

130122 regnvejr      

Der er etableret opsamling af regnvand, der kan anvendes til tøjvask, toiletskyl, havevanding, bilvask ol. Det koster også ekstra, men der spares ca. 40% af vandværksvandet. Tilbagebetalingstiden er fornuftig i kommuner, hvor man foruden køb af byvand også slipper for vandledningsafgift på regnvand. I kommuner som f.eks. Aarhus, hvor man ikke slipper for vandledningsafgift af regnvand, udgør et regnvandsanlæg kun en lille økonomisk fordel. Rent vand er en knap faktor, og prisen på såvel vand som vandafledning ventes at stige mærkbart, fordi afgifterne skal finansiere renovering og udbygning af kloakker og spildevandsbehandling.
 

                                                                       ALT I ALT EN RIGTIG GOD INVESTERING!